RejsRejsRejs » Rejseguides » 10 tips til flyrejser med børn
Rejseguides

10 tips til flyrejser med børn

Børn rejser kort
Flyrejser med børn kan være en stressende oplevelse, specielt hvis du ikke har prøvet det før. Men der er heldigvis hjælp at hente.
Skodsborg banner Tropical islands Berlin princess cruises banner

Af Ida Dreboldt Kofoed-Hansen

Lufthavn - tavle. fly - rejser

1. Tjek flyselskaber

Når du skal ud at flyve og har små børn med, er der flere ting, du skal overveje, inden du vælger det flyselskab, du vil flyve med.

Hvis du flyver med en baby eller et lille barn, der kan sidde på skødet under flyveturen, vil mange flyselskaber ikke tage betaling for barnet. Hvis du skal på en længere flyrejse, skal du dog overveje, om du vil sidde med barnet på skødet hele vejen. Nogle gange kan en ekstra billet være godt givet ud.

Derudover er der forskel fra selskab til selskab på, om du skal betale ekstra for at indtjekke bilsæde eller klapvogn. Der kan være penge at spare.

Undersøg desuden, om du udover håndbagage må medbringe en pusletaske. Det er trods alt nemmere at kunne medbringe begge dele frem for at mase det hele sammen i én taske.

Rejsetilbud: Den klassiske rundrejse i Island

Banner rejsekonkurrence
Børn - rejser

2. Booking af billetter til din rejse med børn

Det er godt givet ud at betale for selv at vælge, hvilket sæde du køber billet til. Det er ikke særlig sjovt at sidde på et midtersæde med et lille barn, så selvom det tit koster ekstra, hvis du vil have en specifik plads, vil du blive glad for det, når du først sidder i flyet. En vinduesplads er altid at foretrække, da barnet så kan underholdes ved at kigge ud af vinduet.

Læs også: Tag børnene med på rejse-eventyr

Sørg så vidt muligt for at flyve direkte. Det kan i forvejen være træls at skulle skifte fly undervejs, og det er ikke sjovere med små børn. Husk at indtænke dit barns dagsrytme, når du køber billetten. Et træt og surt barn er ikke sjovt at flyve med.

Rejsetilbud: Safari i Kenya og badeferie på Zanzibar

3. Hav en plan når du skal rejse med børn

Lav en plan for, hvordan du bedst kommer ind og ud af flyet. En del flyselskaber lader voksne med små børn boarde først. Hvis du flyver med en anden voksen, kan det være en fordel, hvis den ene af jer hurtigt kommer om bord, finder jeres pladser, pakker tasker væk og så videre.

I mellemtiden kan barnet og den anden voksen blive i boardingområdet og lege med den lille og boarde som en af de sidste. På den måde mindsker du tiden, barnet skal sidde i flyet.

På samme måde er det smart med en plan for, hvordan du bedst kommer af flyet igen. Der er tit kaos, når flyet lander, fordi alle vil ud samtidig. Hvis muligt, så bliv på jeres pladser og fortsæt med at lege med barnet, til flyet er halvtomt. Så er det nemmere og mindre kaotisk at komme ud med den lille.

Kuffert - rejsetaske - rejser

4. Medbring en tom indkøbstaske

Det lyder måske som et fjollet råd, men hæng lige på. Ved sikkerhedskontrollen skal du ofte have flere ting ud af din håndbagage; elektronik, sko, bælter, jakker osv. skal op på båndet. Der er ofte mange mennesker og dårlig plads til at pakke det hele ordentligt ned samtidig med, at du skal holde øje med et barn.

Læs også: Oplev Tokyo med børn

Du kan med fordel smide det hele i den medbragte indkøbstaske, forlade området og finde et roligt sted. Her kan taskerne genpakkes i ro og mag, uden at en masse mennesker maser på for at komme til.

find et godt tilbud banner 2023
lufthavn - børn - rejser

5. Ventetiden i lufthavnen

Som oftest kommer man i god tid til fly, og det kan være kedeligt for børn – og voksne – at vente i en lufthavn. Du kan med fordel medbringe en lufthavnsskattejagt.

Lav et ark med billeder af de mange ting, man kan se i en lufthavn og hjælp dit barn med af finde det hele. En skattejagt får tiden til at gå, og så kan I også tale om alle de ting, I ser undervejs. Se et eksempel på skattejagt her.

Spilcafé rejse med børn terning spil rejser

6. Aktiviteter ombord på flyet

En flyrejse bliver hurtig kedelig for et lille barn, og det er derfor godt at have underholdning med. Pak en ‘legepakke’ i din håndbagage, så du har noget, du nemt kan hive frem.

Det kan være små spil, LEGO-samlesæt, farveblyanter og papir og klæbende figurer til vinduet. Indholdet afhænger af barnets alder, men hvis du klikker her, er der nogle rigtig gode eksempler på transportabel sjov til din rejse med børn.

                                                                 

Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer!

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Mad sandwich

7. Snacks og drikkevarer

Mad og drikke kan være dyrt ombord på et fly, hvis det ikke er inkluderet i billetten. Derudover er det slet ikke sikkert, at der er noget, dit barn kan lide. Sørg for at pakke rigeligt af snacks og drikkevarer til dit barn, så den lille sult ikke udvikler sig til dårligt humør.

Læs også vores artikel: Guide til børnemad på rejsen

Undgå eventuelt snacks med meget sukker, hvis dit barn bliver påvirket af det. Der er ikke meget plads, hvor et hyperaktivt barn kan løbe rundt.

Rygsæk rejse med børn strand rejser

8. Lille rygsæk til barnet

Hvis dit barn er gammelt nok til selv at have en rygsæk med, er det et must. En lille rygsæk, som barnet selv har pakket og har ansvaret for, giver dem en fornemmelse af at være som de voksne. Her kan de have bamsen, yndlingslegetøjet og andet, som de anser for uundværligt på ferien.

Rejse med børn - globus

9. Vådservietter med på din rejse med børn

Man ved aldrig, hvornår man kan få brug for vådservietter, og det er så surt ikke at have dem med. Alle børn fedter, og i et fly er det nemmere lige at tørre af med en vådserviet end at hale barnet med ud på et lille flytoilet. Vådservietter er altså essentielle på enhver rejse med børn.

rejsebureau grafik marts 2014
Telefon - smartphone - rejser rejse med børn

10. Elektronik

Det er altid rart at have en backup-plan, når man skal rejse med børn. Sørg for på forhånd at have downloadet nogle tegnefilm eller spil til din telefon eller tablet, så du kan sætte noget underholdning på, hvis barnet mister tålmodigheden. Husk også hørebøffer, så de andre passagerer ikke skal høre på Gurli Gris...

Og sidst, men absolut ikke mindst: Hav en god tur med børnene!

Om forfatteren

Ida Dreboldt Kofoed-Hansen

Ida er uddannet cand.mag i kommunikation og dansk litteratur. Hendes rejser fokuserer enten på naturoplevelser eller på kulturoplevelser. Som tidligere spejder har hun en forkærlighed for vandreture, rygsæk og bålmad. I familien er der lige blevet indkøbt et stor 10 personers telt med kabiner, så fremtiden byder på nye spændende friluftsoplevelser.

Når rejsen skal have et mere kulturelt fokus, er Ida glad for hovedstader. På storbyferien har hun altid en lang liste med historiske seværdigheder der skal opleves, og der bliver ikke brugt meget tid på hotelværelset. Hun har blandt andet været i London, Paris, Prague, Amsterdam, Venedig, Rom og Reykjavik.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.