Færøerne - en uspoleret del af Norden

4,6 UD AF 5

En rundrejse til Færøerne er først og fremmest en stor naturoplevelse

Fuglefjelde med søpapegøjer og lomvier, forrevne klippekyster, der kæmper med havet, og grønne fjelde, hvor fårene får lov at løbe frit. Farverige bygder ligger i læ ved de dybe fjorde – og har gjort det i århundreder. Rundrejsen er også et møde med det moderne Færøerne. Ikke mange små samfund er så levende som det færøske – med eget sprog, storladne forfatterskaber, kreative kunstnere og et sprudlende musikmiljø.

Vi når meget på rejsen og hører både om naturen, historien og kulturen, når vi besøger de forskellige små bygder på flere af øerne. Vi får bl.a. en rundvisning og bydes på eftermiddagskaffe af kongsbonden i Kirkjubøur, og der venter en ægte færøsk festmiddag med dans og Kingosang i Tjørnuvík.

Glæd dig til en rundrejse til Færøerne, der går tæt på den særegne nordiske kultur i det grønne ørige, og som bliver ekstra interessant i selskab med en rejseleder, der selv har besøgt øerne mere end 200 gange.

Obs! På denne rundrejse er der på afgangen 25/7 mulighed for at opleve den færøske nationaldag Olai – en festlig begivenhed!

Fra kr. 12.995

Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.

6 dage med dansk rejseleder

Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur

Overnatning

Overnatning i dobbeltværelse på 4-stjernet hotel

  • Du får et nuanceret billede af Færøerne før og nu
  • Du kommer bag om kulturen i de små bygder på spændende byvandringer
  • Du kommer til eftermiddagskaffe hos kongsbonden i Kirkjubøur
  • Du oplever en ægte færøsk aften med færøsk kædedans, sang og middag
  • Du oplever verdens første undersøiske rundkørsel beliggende 72 meter under havets overflade
Beskrivelsen af hvad der er på billedet - SEO
Gasadalur_p_F_r_erne_323-390
Lunder_333-270
F_r_erne_-_en_uspoleret_del_af_Norden.Sk_rmbillede_2023-10-06_144643

Dagsprogram

Fold alle dage ud
Dag 1Ankomst til Vágar og videre til Tórshavn

Velkommen til Færøerne! Efter ankomsten på Færøerne kører vi via den idylliske bygd Bøur – med mulighed for en fantastisk udsigt – videre til Gásadalur, en afsidesliggende bygd, der som den sidste på Færøerne fik vejforbindelse i 2008. Her går vi en tur i landskabet, hvor man i klart vejr har udsigt til den lille ø Mykines.

Fra øen Vágar går det videre til hovedøen Streymoy, hvor vi indlogerer os på Hotel Hafnia, der ligger centralt placeret midt i Torshavn. Her runder vi vores første dag af med fælles aftensmad.

Afgangene fra Aalborg ankommer sent og middagen er derfor rykket til dag 2.

Bemærk, at middag på egen hånd er placeret forskellige dage afhængigt af afrejsedatoen:

På afgangene 19/5, 9/6, 21/7 og 18/8 er middag på egen hånd placeret på dag 3 & 5.

På afgangene 18/7, 25/7 og 15/8 er middag på egen hånd placeret på dag 1 & 3.

På øvrige afgange er middag på egen hånd placeret på dag 2 & 3.

 

 

 

Her bor du

Hotel Hafnia

 

Måltider inkluderet

 Aftensmad

 

6.faeroeerne.faeroeerne-en-uspoleret-del-af-norden.Dag_1.555x450
F_r_der_gr_sser_333-270
Dag 2Byvandring i Tórshavn med Tinganes, Kunstmuseet i Listakálin og eftermiddagskaffe hos kongsbonden i Kirkjubøur

Vi starter dagen med at tage på en byvandring i hovedstaden, Tórshavn, hvor du får fornemmelsen af at træde ind i historien. Selv om byen er moderne, er der stadig mange træhuse med græstørv på tagene.

Tinganes er Tórshavns historiske bydel, og vi går en tur i de snævre gader mellem de røde huse, som rummer lagmandskontoret og andre af det færøske landsstyres administrative funktioner. Tinganes ligger på spidsen af det flade næs, der deler havnen i Tórshavn i en østlig og vestlig del.

Dernæst besøger vi Listaskàlin – det færøske kunstmuseum – der ligger i udkanten af Viðarlinparken, hvor der er adskillige skulpturer af den færøske billedhugger Hans Pauli Olsen. Indenfor kan du se et bredt udsnit af færøsk kunst fra 1940’erne og til i dag.

Og så venter et helt særligt besøg, når vi kører til Kirkjubøur – Færøernes gamle lærdomssæde – med Magnus Katedralen og kongsgården fra middelalderen. Slægten, der bor på den gamle kongsgård, har boet der i 17 generationer, og vi bliver vist rundt af kongsbonden selv, der også byder på eftermiddagskaffe. En hjemtur over fjeldet kan anbefales, men bussen kører naturligvis gæster med trætte fødder tilbage til hotellet.

 

 

 

Her bor du

Hotel Hafnia

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Eftermiddagskaffe

 

5.faeroeerne.faeroeerne-en-uspoleret-del-af-norden.Dag_2.555x450
9.faeroeerne.faeroeerne-en-uspoleret-del-af-norden.Dag_2.270x333
Dag 3På opdagelse i de små bygder Gjógv og Gøta

I dag fortsætter eventyret ved bygden Gjógv, der ligger i den nordligste del af Eysturoy. Her finder man Færøernes højeste fjelde og det højeste punkt på hele 882 m. Bygden Gjógvs navn betyder kløft og ligger ved en lille naturlig havn. Stedet er ret fantastisk, især på grund af de små farvestrålende træhuse, der huser de cirka 52 indbyggere, og den særprægede landingsplads, der trækker fiskerbådene op på land, så de er beskyttet mod det frådende hav i hårdt vejr.

Efter at have spist frokost på byens eneste hotel går vi rundt i den smukke bygd og ser bl.a. kirken og mindelunden for de mange indbyggere, især fiskere, der har måttet lade livet gennem tiden.

For dem med friske ben er der også mulighed for en vandretur på fjeldet, inden vi fortsætter eventyret i bygden Gøta, der er særligt kendt fra Færingesagaen. Sagaen fortæller om den drabelige fejde mellem Tróndur af Gøta og Sigmundur fra Skúvoy, og det var netop her i Gøta, at Tróndur af Gøta havde sin hovedgård. Her oplever vi også den imponerende og meget mærkværdige statue af Trondur af Gøta, som i 2008 blev skabt af den færøske billedhugger Hans Pauli Olsen.

I bygden ligger også Rådhuset, som efter sigende skulle være verdens flotteste. Vi skal naturligvis også se den nye Gøta Kirke. Kirken erstattede den gamle kirke, der i 1833 blev opført i sorttjæret tømmer, men som senere blev for lille til bygdens mange beboere. Den nye kirke blev derfor indviet af Dronning Margrethe i 1995 og var smukt udsmykket af den færøske kunstner Tróndur Paturson.

I løbet af dagen kører vi også gennem den 11 km lange Eysturoyartunnilin med en af verdens første undersøiske rundkørsler, der åbnede for gennemkørsel december 2020 efter 4 års gravearbejde. Rundkørslen er udsmykket af den færøske kunstner Tróndur Patursson og består desuden af lyseffekter, som arkitekten Eyðun Eliasen står bag. Tunnelen forbinder de to øer Eysturoy og Streymoy og er Færøernes tredje undersøiske tunnel og øernes hidtil største byggeri af sin slags. Rundkørslen ligger 72 meter under havets overflade – og på det dybeste sted er tunnellen 187 meter under havoverfladen.

Middag på egen hånd.

 

 

 

Her bor du

Hotel Hafnia

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost  

 

10.faeroeerne.faeroeerne-en-uspoleret-del-af-norden.Dag_3.555x450
1.faeroeerne.faeroeerne-en-uspoleret-del-af-norden.Dag_3.270x333
Dag 4Sejltur til Suðuroy, der byder på autentisk kultur i de små bygder

Fra Tórshavn sejler vi til Suðuroy – den sydligste af Færøerne – og sejlturen er i sig selv en oplevelse. Vi passerer tæt forbi Sandoy, Store Dimon og Lille Dimon. Lille Dimon er et 400 m højt pyramideformet fjeld kun beboet af får, der bliver sejlet dertil om foråret og hejst op ad de stejle klipper. Suðuroy byder på en storslået natur og autentisk kultur i de små bygder, og efter at være ankommet til Suðuroy kører vi til Akraberg, der er Færøernes sydligste forbjerg, hvorfra der er et fantastisk udsyn i skyfrit vejr.

Vi når en del, imens vi er på øen, og ser bl.a. handelsbyen Vágur og kirken Porkeri – en af de karakteristiske trækirker fra den store kirkebygningsperiode 1830-1850.

Kvinderne i Porkeri på Suðuroy er kendt for at lave Færøernes fineste og mest overdådige kagebord, som vi selvfølgelig smager, mens vi nyder eftermiddagskaffen.

Inden vi tager med færgen, ser vi arbejderbyen Tværoy, med den Kgl. Handels gamle bygninger, der i 1856 blev overtaget af den foretagsomme københavnerkøbmand Thomsen, som grundlagde en stor handelsvirksomhed her. Stedet er desværre lukket den dag i dag, da familien desværre er gået fallit. Sidenhen er Færøernes mest moderne fiskefabrik blevet bygget foran bygningen.

Hvis tiden er til det, besøger vi også byen Fámjin, som er Færøernes eneste vestvendte bygd. Bydgen er omgivet af høje fjelde og var indtil 1939 uden vejforbindelse – det er derfor en af de mest isolerede bygder på Suðuroy.

Vi spiser aftensmad ombord på færgen.

På afgangen 25/7 har du på denne dag mulighed for at opleve den færøske nationaldag Olai eller ólavsøka, hvor færingerne fejrer deres nationalitet og kultur. Dagen fyldes med farverige optog i nationaldragter, og særligt i hovedstaden er en livlig atmosfære, hvor folk deltager i koncerter, sportsbegivenheder og forskellige kulturelle arrangementer. Dagen markeres også ved en officiel åbning af Tinget, Færøernes parlament, og en fornøjelig samling omkring mad og drikke med familie og venner.

Dagen efter er også en vigtig dag, hvor flere tusinde bl.a. synger sammen ved midnatssangen, hvorefter der er kædedans med mindst lige så mange mennesker. Alle de færøske traditioner kommer til live i disse to døgn, og som gæst er det fascinerende at overvære.

 

 

Her bor du

Hotel Hafnia

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

8.faeroeerne.faeroeerne-en-uspoleret-del-af-norden.Dag_4.555x450
Dag 5Byvandring i Tórshavn, sejltur langs fuglefjelde og færøsk middag med dans og sang i Tjørnuvík

I dag skal vi på endnu en historisk vandretur i Tórshavn. Vi starter med et besøg på Steinprint, som er et af Nordens fineste grafiske værksteder. Her får vi forevist den gamle teknik og de moderne kunstners værker. Efter besøget vil der være lidt fritid på egen hånd til handel o.l. i hovedstaden.

Vi kører herefter til Vestmanna, hvor der venter en unik naturoplevelse, når vi i nogle timer sejler langs de 700 m lodrette klippevægge, hvor lomvier, søpapegøjer og mallemukker yngler.

Efter denne skønne sejltur kører vi videre nordpå, hvor vi gør holdt ved Færøernes højeste vandfald. Hvis tiden er til det, ser vi også Haldarsvíks ottekantede kirke, inden vi fortsætter til øens nordligste bygd Tjørnuvík.

De første tegn på beboelse i Tjørnuvík stammer fra 600-tallet. Hvem der bosatte sig her vides ikke, men man regner med, at det kan have været keltiske munke. Man har desuden udgravet en vikingebegravelsesplads fra 900-tallet, så byens historie strækker sig langt tilbage i tiden. Fra Tjørnuvík kan du se de berømte klipper Risin og Kellingin (på dansk Jætten og Kællingen). Risin og Kellingin er to fritstående stensøjler, der står i brændingen ud for kysten.

Ifølge legenden ønskede en islandsk høvding at trække Færøerne tilbage til Island og sendte Jætten og Kællingen af sted for at udføre arbejdet. De besluttede sig for at spænde et reb rundt om et bjerg, Eiðiskollur, og trække Færøerne mod Island.  I forsøget splittedes Eiðiskollur i to, og de måtte begynde forfra. Risin og Kellingin kunne ikke tåle sollyset, og som alle mytologiske væsner gemte de sig om dagen, men da de var så opslugte af deres arbejde, glemte de tiden, og da solen stod op blev de forvandlet til de to store stensøjler.

Vi starter med en byvandring rundt i Tjørnuvík. Derefter er vi indbudt til festmiddag i bygdehuset, hvor der venter færøske specialiteter, traditionel færøsk sang og dans.

På følgende afgange er der festfrokost med dans i Suðuroy på dag 4:
16/6, 7/7, 14/7, 25/7, 4/8 og 11/8.

På dag 5 spiser vi i stedet aftensmad på hotellet.

 

 

 

Her bor du

Hotel Hafnia

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

3.faeroeerne.faeroeerne-en-uspoleret-del-af-norden.Dag_5.555x450
4.faeroeerne.faeroeerne-en-uspoleret-del-af-norden.Dag_5.270x333
Dag 6Tid til egne oplevelser om formiddagen i Tórshavn og hjemrejse fra Vágar

I dag står vi op til rejsens sidste oplevelser. Vi besøger Nordens Hus i skønne Tórshavn, der falder godt ind i landskabet med sin specielle arkitektur. Kulturhuset er Færøernes vigtigste kulturcenter, og her er materialerne helt i den nordiske ånd fra Sverige, Finland og Norge.

Hvis tiden er til det, kører vi til Gásadalur (på dansk Gåsedalen), som bogstaveligt talt ligger på kanten af Færøerne. Først i 2008 kom der vejforbindelser til bygden, og inden var det eneste transportmiddel til omverdenen helikopter. Alternativt kan man gøre som bygdens beboere, nemlig gå de 4 kilometer over de stejle fjelde. I dag er tunnelen livsnerven for de beboere, der stadig bor i denne fjerntliggende, grønne dal.

 

 

 

Her bor du

Hotel Hafnia

 

Måltider inkluderet

Morgenmad  

 

2.faeroeerne.faeroeerne-en-uspoleret-del-af-norden.Dag_6.555x450

Afrejsedatoer

Afrejse dato
Varighed
Pris pr. person
Rejseleder
Afrejse fra
06. juni 2024
Varighed6 dage
13.995 kr. pr. person
RejselederJon Asgeirson
Afrejse fraKøbenhavn
Afrejse fra København
09. juni 2024
Varighed6 dage
13.995 kr. pr. person
RejselederAnders Theis Errboe
Afrejse fraKøbenhavn
Afrejse fra København UDSOLGT
16. juni 2024
Varighed6 dage
13.995 kr. pr. person
RejselederUnn a Lad
Afrejse fraBillund
Afrejse fra Billund UDSOLGT
30. juni 2024
Varighed6 dage
13.995 kr. pr. person
RejselederAnders Theis Errboe
Afrejse fraBillund
Afrejse fra Billund
07. juli 2024
Varighed6 dage
13.995 kr. pr. person
RejselederAnders Theis Errboe
Afrejse fraBillund
Afrejse fra Billund
14. juli 2024
Varighed6 dage
13.995 kr. pr. person
RejselederJon Asgeirson
Afrejse fraKøbenhavn
Afrejse fra København
21. juli 2024
Varighed6 dage
13.995 kr. pr. person
RejselederAnders Theis Errboe
Afrejse fraBillund
Afrejse fra Billund
25. juli 2024
Varighed6 dage
14.995 kr. pr. person
RejselederAnders Theis Errboe
Afrejse fraAalborg
Afrejse fra Aalborg
04. august 2024
Varighed6 dage
13.995 kr. pr. person
RejselederUnn a Lad
Afrejse fraKøbenhavn
Afrejse fra København
11. august 2024
Varighed6 dage
13.995 kr. pr. person
RejselederAnders Theis Errboe
Afrejse fraBillund
Afrejse fra Billund
18. august 2024
Varighed6 dage
12.995 kr. pr. person
RejselederMarianne Schibbye
Afrejse fraBillund
Afrejse fra Billund
25. august 2024
Varighed6 dage
12.995 kr. pr. person
RejselederJon Asgeirson
Afrejse fraKøbenhavn
Afrejse fra København
Lunde_iStock-949510994_1__450-555
Tj_rnuv_k_hav_f_r_og_gr_nne_fjelde_F_r_erne_iStock-1041323696_333-270
2.faeroeerne..390x323

Rejsen inkluderer

Med i rejsens pris

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Overnatning i dobbeltværelse på 4-stjernet hotel
  • 5 x morgenmad, 2 x frokost, 2 x eftermiddagskaffe og 3 x aftensmad
  • Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program
  • Byvandring i det gamle Tórshavn
  • Besøg i Nordens Hus, Tórshavn
  • Besøg på Kunstmuseet Listaskálin
  • Besøg i Færøernes mest pittoreske bygder Gjógv og Tjørnuvík
  • Besøg i kirken i Nordre Gøtugjógv
  • Rådhuset og den gamle kirke i Gøta
  • Heldagstur til Suðuroy fyldt med særlige oplevelser inkl. færge
  • Eftermiddagskaffe og rundvisning hos kongsbonden i Kirkjubøur
  • Besøg ved Færøernes sydligste punkt, Akraberg
  • Færøsk aften/frokost med færøsk sang, specialiteter og folkedans
  • Dansktalende rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 1.995
    Administrationsgebyr kr. 125

Mød din rejseleder

NÅR REJSEN GÅR TIL FÆRØERNE

Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta

Når du tager afsted på en rundrejse til Færøerne med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Færøerne.

 

Dansk_pas
Globus

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!